Han svarer til Thorvald Erichsen. Så vi skulde ha alle betingelser for å forstå og værdsætte ham vi i Norge, vi som elsker farverne kanske fremforalt i kunsten. I alder og artistisk indstilling svarer de til hverandre - likeså i deres opposition mot naturalismen og litterært socialt maleri. Titler som: Elskov, Streik, Tone Veli er vel nærmest brysom latter for disse to kunstens gentlemens. Bonnard er altså asocial og en slags dagsmystiker. Hans bilder er som musikk af Debussy og Ravel spillet ute i solen og i en fortryllet have og til en du har meget kjær.Jeg vet ingen kunstner som har en så berusende kulørrikdom - fra giftigt blåt, avskyligt violet over til det ømmeste blå i en drøm - slik som han. Hans røde er som vin og e3t barns kjærtegn, - og jeg vet inen i verden som kan finne flere variationer over themaet svar end mester Bonnard. Has tegninger er ut som han ikke kan - og dog - kan han mere end de fleste.Hans form ser uprecis ut - men det er fordi han har opdaget allerede ved sin start, at form og farve er næsten fiender. Derfor gjør han sin form om til tydelig farve og fir den rumslighet i bildet, ved hjælp av et overdådigt spil av passagerværk, mellemtoner og farveauraer. Læg mærke til hvordan han modellerer med de distinkte kulørerne i formskyggerne. Og hvor uendelig sikkert farveaccenterne i bildet opponerer mot hverandre. Se hvordan han bruker svar til å belive for expl. Det gule og det røde i sit bilde. Med Bonnard er la douce France, solen og juli kommet over os først i Januar.

Her er noe å se å hole for: Alle slags kunstnere, modister, Steener og Strømmer, Doblouger, Husflider, Brødrene og Søstrene Hansen, Hjula og alle Petersens, alle dekoratører, theaterfolk, malermestre med svenner og sveninder, Silkehuser og pelsfolk, alle som syr og strikker - og alle de som pynter sig til våren og solen.

Se - lær og lån!

Henrik Sørensen